Billeder, video, osv.

    This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. ....på denne adresse bedes I medlemmer snarest indsende skønne billeder, videoklip og gerne skrive hvorfra hesten er, og resultatet som I fremviser.

    Merete Hansen er nu i gang med at klippe en dejlig film til os alle, som vi kan tage med rundt i landet. Vi håber at mange flere så får øje på, at det er hesten for dem. Så hvis DIT dyr skal med i filmen er det nu I skal vise det.

    Vi vil gerne vise vores alsidige heste, indenfor køresport, dressur,paradressur og spring, og selvfølgelig som den skønne dejlige lærenemme ven, som vi jo alle ved, den altid er.

    Så på med arbejdstøjet og bomb Merete med indput hun kan vælge imellem. God arbejslyst

    Hingstekåring 2015 - Sæt kryds i kalenderen!

    Så kan I godt sætte kryds i kalenderen den 7 og 8 februar 2015. Hingstekåring i samarbejde med TAF finder som vanligt sted i Middelfart Ridecenter.

    Tilmeldingsskemaer findes på vores hjemmeside, og vi håber at se rigtig mange nye hingste.

    Da der i år desværre ikke bliver hingstedag på Sjælland, håber vi, at hingsteholderne finder vej til Middelfart med deres færdigkårede hingste, så publikum har mulighed for at gense dem her til en valgfri opvisning.

    Seneste tilmelding for alle er den 5 januar 2015.
    Ved for sen tilmelding pålægges 50% ekstra.

    Ved yderligere spørgsmål kontaktes bestyrelsen.

    Vi glæder os til at se jer alle
    Vh bestyrelsen.

    Nyt fra bestyrelsen vedr. hingstekåring (nov 2014)

    Der vil i år 2015 være lidt ændringer i forhold til tidligere år, da bestyrelsen i Dansk Oldenborg Avl i oktober 2014 har besluttet følgende:

    Fremover indfører vi obligatorisk fremvisning af de hingste, der har bestået materialprøven, dette gælder for både de renavlede og forædlede hingste. Hingstene skal vises for vogn eller under rytter, som et led i eksteriørbedømmelsens gangartsvurdering.
    Hingstekåringen 2015 bliver første gang med dette tiltag.

    Vi ved, at vi har 3 stk. nuværende 4 års hingste til førstkommende hingstekåring. Disse har netop nu afsluttet materialprøve, hvorfor de uden store problemer vil være i stand til at opfylde dette nye krav allerede i 2015, som 5 års hingste.

    I 2015 vil det for de kommende 4 års hingste være frivilligt, om de fremvises under rytter eller for vogn – der stilles altså ikke noget krav om fremvisning af disse i 2015.

    Hingstene vises to og to på banen, hvor der rides på gangartsdommerens anvisning (som til en 4 års championatsklasse, ca 8 min pr. hold).
    Såfremt vi har et ulige antal hingste til fremvisning, vil en fra foregående hold, blive bedt om at opholde sig med hingsten i skridt på banen, mens den sidste hingst i holdet vises frem. Dette for at alle dyr opnår samme tryghed/lige vilkår og ikke går alene på banen.

    Af sikkerhedsmæssige hensyn vises køreheste alene på banen, og her skal der ligeledes køres efter gangartsdommerens anvisninger i alle tre gangarter.

    Der vil være en specifik gangartsdommer til at dømme denne køre-/ridedel, og denne dommers karakterer, skal derefter i samarbejde og enighed med de øvrige dommere, resultere i de endelige gangartskarakterer for den givne hingst.

    Grundlaget for denne beslutning er, at der ved generalforsamlingen 2013 ved flertal (33 for, 13 imod, 3 blanke) blev besluttet, at hingstene skulle vise sine brugsegenskaber ved hingstekåringen – således man bl.a. kan se hingstens bevægelsesmønster under mere kontrollerede forhold.
    Beslutningen er også set ud fra, at der i vores vedtægter står skrevet, at bestyrelsens ansvar er:" at fremme interessen for brug af oldenborgheste til køre og ridebrug.", samt bestemmelserne i kapitel 2, stk 2. som siger: "at bestyrelsen fastsætter regler for styring af avlen i den daglige drift".

    Vores medlemmers krav på generalforsamlingen 2013 om nye tiltag opfyldes hermed, så brugeren nu får den ønskede mulighed for at se oldenborghesten i arbejde under kusk eller rytter som et led i hingstekåringen.

    Vi mener. at dette tiltag vil/kan give vore avlere/brugere en tiltrængt fornyet mulighed for ved selvsyn at konstatere/vurdere på hingstens gangarter og samarbejdsevne under brug. Sidegevinsten ved at vise hingstenes brugsegenskaber for et større publikum, kan i fremtiden være med til at fremme interessen hos kommende brugere og nye mulige kunder/avlere.

    De pågældende hingsteejere orienteres lørdag den 1 november 2014 om de nye krav ( efter materialprøvens afslutning), så de derved får den fornødne tid til omstillingen.

    Udstilling og kåring i Norge

    Den Norske Oldenborgforening havde arrangeret udstilling og kåring i Norge sidst i august.

    Det blev igen i år holdt på Det Norske Hestesenter som ligger i nogle meget smukke omgivelser på Starum. Det er er stort center som startede sin drift i 1986. De står for en lang række hesterelaterede uddannelser og kurser som der er stor efterspørgsel af f.eks. ridelærer og travtrænere.

    Staldene kan rumme 140 heste og centret ejer selv omkring 40 heste. Anlægget er på 232 hektar og er tilpasset alle former for aktiviteter med heste f.eks. dressur, spring, kørsel og ridning i terræn med nogle meget flotte forhindringer.

    I år var det fra Danmark formand Søren Solgaard Nielsen og dommerne Steen Marcussen og Lene Grimbühler som deltog i udstillingen hvor der var 13 heste til udstillingen og 2 til kåring.

    Vi ankom til Starum sent fredag aften og efter nogle timers søvn stod vi op til en meget flot udsigt over det Norske Hestesenter og søen Mjøsa.

    Lørdagen gik med bedømmelse af de flot klargjorte heste og det er en fornøjelse at møde de meget positive norske oldenborg folk.

    Klik her for at se resultaterne fra udstilling og kåring i Norge.

    Søndag var Olav Andres Ådnegård så venlig at tilbyde os en hestevogns tur rundt for at se det flotte område på Starum. Det var en stor oplevelse og en rigtig god måde at komme rundt og se det hele. Olav er en meget erfaren kusk. Han kører mange forskellige slags kørsel f.eks. bryllupskørsel, prærievogns ture, maraton og om vinteren kører han med kane.

    Om eftermiddagen kørte formanden for den Norske forening Johnny Skinstad os en tur op langs med Mjøsa som er Norges største sø. Vi kørte op mod Lillehammer hvor vi fik set en masse af den flotte natur.

    Derefter var det tid til at finde flyveren og komme tilbage til Danmark.

    Vi vil gerne takke den Norske forening for nogle meget hyggelige dage.

    Video og billeder fra Eliteskuet

    Meddelse fra fotograf Merete Hansen: Så lægges videoer løbende ind på http://equestrian-tv.dk/

    Billeder kommer når alle videoer er på plads. I kan købe ved henvendelse til Merete Hansen.

    Priserne er som følger:

    • Redigeret video på DVD til 119kr + porto.
    • Hele Eliteskuet på video til 350 kr + porto.
    • 1 billede 75 kr. Alle billeder på DVD 350 + porto.
    • DVD med alle billeder + video til 500 kr + porto.

    Tilmeldte til Eliteskuet i Dansk Oldenborg Avl 2014

    Sygekåring hopper

    Katalognr.( 5) Bakkegaards Evita, (48 )M's Mercedes,(56) Nakagergård's Unna, (59) Rosengårdens Florida, (69) Seline Fjord.

    Eliteskuet

    Føl

    Katalognr (84) Dark Diamond, (86) Molly, (92) Flicka Overby, (94) Peterlunds Black Rose,
    (97) Liga af Østensgaard, (100) Lerskovens Lady Annabell, (115) Halkjærs Valentin.

    2 års plage

    Katalognr. (103) Schousboes Filippa 23 p i Slagelse, (120) Møllemarkens Gaya 23 p i Roskilde, (121) Linette Kjellerup 23 p i Horsens, (122) Mannulita 23 p i Roskilde,(123) Møllemarkens Fazielle 23 p i Roskilde.

    5 års hopper

    Katalognr (1) Oline, (3) Laura af Egense, Kirsebærgårdens Laura (65)

    4 års hopper

    Katalognr. (44) Simone, (47) Rørmosens Laika, (49) Risbjerggaards Ja'dore.

    3 års hopper

    Katalognr. (13) Elektra Kærgård, (36) Peterlunds Black Lily, (55) Mosen's Faluca,
    (60) Elvira's Lyne.

    Championats heste

    Katalognr:

    130 Simone
    131 Seline Fjord
    132 Bacs Shadow af Østensgård
    133 Rosenhaven Zirijus
    134 Risbjerggaards Je'theme
    135 Møllegårds Azalie
    136 Rosenhavens Flora
    137 Egelund La Cruz
    138 Engbos Louisiana
    139 Dragonens Titbit
    140 Emil Hornbæk
    141 Dragonens Achaia
    142 Gaugain af Bækkeskov
    143 Frederica Højbogård
    144 Ofelia MD Farmen

    Løsspringsbanens opbygning i Middelfart Ridecenter

    Vores heste hjælpes ind på banen af fremstilleren og indfanges efter springene af hjælperne, som sætter egen snor løst på, og videregiver til hingstens trækker, som igen løber ned og sender hingsten ind i ringen, dette indtil dommeren er tilfreds og siger stop.

    Hingstene møder på banen med aftagelig tøjle.

    Banen opbygges modsat publikum, så der er mest mulig ro for hingsten, og fint udsyn for publikum.

    Løbegangen markeres med bånd ca. 120 cm, dog højere ved forhindringerne ca. 180 cm.

    Indspringsbom lægges på skrå i hjørnet, målt fra barrieren ( 6 meter)

    1.forhindring er 12 meter fra barrierens ende,en stationata/ cavaletti med bom eller lille kryds af to bomme.

    2.forhindring er 7,2 meter fra foregående stationata. Den ( oxer ) består af cavaletti med bom, mulighed for ekstra bom, samt bagkant ligeledes en bom.

    3.forhindring, der måles fra bagkant af foregående forhindring 7,4 meter. Oxer, cavaletti med bom, forkant bom, bagkant bom.

    Ved alle spring lægges en bom på jorden/ husk også reservebomme, så højde kan øges ved dommerens anvisning.

    Dette opslag, da vi har folk der er i tvivl om banens opbygning. God træning til alle.

    20 meter til afløb og indfangning.

     

    Materialprøve 2014

    Så er årets materialprøve gennemført, og vi ønsker tillykke til vores 3 hingste med den beståede materialprøve.

    Den renavlede Lavet af Støvlebæk, fra Poul Pedersen, Stald Støvlebæk,Sorø som bestod med 722,3 point.

    Den forædlede Dragonen's Faruq, fra Annette og Anton Jensen/Støvring Hingstedepot v.Irene Braun og Niels Grøndahl som bestod med 821,5 point.

    Samt den forædlede Frisco Sprudalshøj, ejet af Ib Kirk, Katrinelund, hingsten bestod med 753,8 point.

    En frederiksborger udgik inden prøvens afslutning, og pintoen bestod med 730 p.

    Indsyning materialprøve 2014

    3 veloplagte, friske og arbejsivrige hingste blev i søndags indsynet til materialprøve i Skanderborg.

    1. Lavet af Støvlebæk OLH 842
    2. Frisco Spudalshøj OLH 843
    3. Dragonens Faruq OLH 844

    Desuden mødte 1 frederiksborger og 1 pintohingst.

    Terrænprøve - Hingste:
    Søndag, 19. Oktober 2014, 10:00
    Skanderborg Rideklub & Center
    Christiansmindevej 3
    8660 Skanderborg

    Afsluttende prøve:
    Lørdag, 1. November 2014, 10:00
    Skanderborg Rideklub & Center
    Christiansmindevej 3
    8660 Skanderborg

    Ridebrugsprøve

    Lørdag den 2. august blev der indsynet 6 heste til brugsprøve ved Ole Hummelshøj i Grindsted.

    4 oldenborgere og 2 trakehnere, alle 3 års.

    • Mosen`s Faluca OL
    • Elvira`s Lyné OL
    • Halkjærs Luna OL
    • Halkjærs Oskar OL
    • Kirstine Blæsbjerg TAF
    • Kalluah TAF

    Vi glæder os til afsluttende prøve den 30 august 2014. 

    Desuden er tilmeldt 3 heste til en- dags rideprøven.

    Vi ønsker Ole og hans team god arbejdeslyst.

    Mvh bestyrelsen

    Katalog Eliteskue 2014

    Brug linket nedenfor til at hente Katalog til Eliteskue 2014 - kataloget er i pdf format og lige til at printe ud og tage med, eller du kan hente det til din smartphone eller tablet og tage med.

    Katalog til Eliteskue 2014.

    Officials og generel information til Eliteskue 2014

    Dommere

    Renavlede: Sten Marcussen, Lene Grimbuhler, Martin Bloch
    Forædlede: Lene Grimbuhler, Jørgen Lambertsen, Martin Bloch

    Suppleant begge hold: Erling Aabenhuus

    Konsulent: Jørgen Finderup

    Dommere championat:
    Lene Ejby Christiansen
    Anja Rasmussen

    Koordinator championat: Pernille Mortensen

    Foto og video: Merete Hansen

    Speaker: ??

    Målere ved sygekåring: Søren Solgaard Nielsen, Christian Jepsen
    Signalementskontrol ved sygekåring: Karsten Aase

    Ærespræmier/ sponsorer:
    Dansk Hesteforsikring
    Hjallerup Maskinforretning A/S
    Dansk Oldenborg Avl

    Ærespræmier championat:
    Kirkeby Logo
    Pimp your pony v/ Mette Ringkjøbing
    Dansk Oldenborg Avl

    De anførte tider er ca. tider og derfor bedes man holde sig orienteret og være klar i god tid.
    Trense numre: Ejet må anvendes, kan udleveres eller købes ved sekretæren i cafeteria.
    Kvitteringer sendes ikke, men kan fåes ved sekretær/ kasserer.
    Jeres ridt i championatet filmes, nærmere herom hos sekretæren, hvis I er interesseret i at købe CD.

    Championatsdeltagere møder alle til hest ved afslutning af sidste klasse ca kl. 15.

    Al færdsel på området er på eget ansvar. Dansk Oldenborg Avl påtager sig intet ansvar for
    skader, tyveri og lignende i forbindelse med dette arrangement.

    Husk at se www.lfoto.dk ...der er billeder til salg fra hoppekåringer, føl og plageskuerne.

    Støt vores sponsorer de støtter OS.

    Husk at medbringe hestepas ved kørsel med hest.

    Hestepas ved tildeling af R til championatsheste skal ligeledes medbringes.