• Hingstekåring

Hingstekåring

Hingstekåringen på Vilhelmsborg d. 3/3-2018

I år vil vi gerne invitere alle kårede og avlsgodkendte hingste til at komme og blive vist frem enten under rytter eller for vogn. (evt. mulighed for begge dele, hvis dette er aktuelt for nogen hingste)

På denne måde kan vi kombinere kåringen af de unge hingste, med fremvisning af den eksisterende kollektion. Håbet er at skabe en dag, hvor der er flere hingste og derved også flere publikummer / kunder, der kommer og kigger.

For hoppeejerne giver det mulighed for at se hingstene i brug, og for hingsteejerne kan man nå ud til potentielle kunder.

Det er gratis at deltage, dog skal man selv afholde udgifter til boks, såfremt dette ønskes. Tilbuddet gælder de hingste, der står på foreningens hingsteliste.

Der er sidste tilmelding d.11. februar 2018. Kontakt This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.  eller ring til Camilla på tlf. 2095 1448.

Veterinære undersøgelser i forbindelse med hingstekåringen samt røntgenstatus.

For at opnå avlsgodkendelse skal hingsten undersøges på kåringspladsen og godkendes af en dyrlæge, der er udpeget af bestyrelsen. Undersøgelsen skal omfatte de emner som SEGES, anbefaler ved avlsgodkendelse af hingste.
Hingste født fra 2004 og fremefter skal fremvise røntgenstatus senest 14 dage efter kåring, såfremt de opnår avlsgodkendelse. – Praksis er, at billederne sendes med ved tilmelding til kåringen.

Billederne må max. være 3 mdr. gamle og skal min. tages som følger:

  1. Alle 4 bens tåled i sideprojektioner (lateral/ medial projektion)
  2. Begge bagbens haser i 2 skråprojektioner (skrålateral og skråmedial) eller begge bagbens haser i 3 projektioner
    1. lateral/medial projektion
    2. dorsa/plantar projektion
    3. skrålateral projektion (115 grader)
  3. Begge bagbens knæled i sideprojektion, dvs. lidt skråt bagfra og ovenfra (lateral/medial projektion)
  4. Begge forbens hovseneben i oxspring projektion, hvor man også ser forbenets dragtbrusk

Tilmeldingsskema

Tilmelding til hingstekåringen koster 3.500 kr. og foregår via tilmeldingsskemaet, som du finder under fanen Tilmelding.

Din hingst er først tilmeldt, når betalingen er modtaget.

Print Email