Foreningens formål er på landsbasis at fremme interessen for renavl af oldenborgheste, samt forædlingsavl med fuldblod,normanerblod jvf. avlsmålet.

Endvidere skal interessen for brug af oldenborgheste til køre- og ridebrug fremmes.

Avlsmål

Renavlede oldenborgere

Stor, kraftig, racetypisk oldenborg køre- og ridehest med et særdeles arbejdsvilligt temperament. Velrejst hals. Smidig og muskuløs overlinie. Tørre og føre lemmer. Bevægelsen taktfast og med kraftig aktion bagfra.

Forædlede oldenborgere

En ridehest med moderne oldenborgpræg, der udelukkende er forædlet med fuldblod. Et særdeles karakterfast og arbejdsvilligt temperament. Store kropspartier. Velrejst hals. Smidig og muskuløs overlinie og bagpart. Føre og tørre lemmer. Bevægelsen taktfast med rygsving, frihed i skulder og albuer, samt undergriben, afskub og bæring bagfra.